"Mine sider" erstattes nu af CropConnect
I løbet af de kommende år vil du gradvist få adgang til nye og moderne IT-værktøjer og services til din roedyrkning. Det første store skridt bliver lanceringen af CropConnect, som erstatter de nuværende "Mine sider" på sukkerroer.nu.
I næste uge (tirsdag i uge 10) lancerer vi denne platform, og du vil modtage en invitation på e-mail. Tjek og opdatér derfor dine e-mailadresser på "Mine sider" under "Kontakt- og bankoplysninger" allerede nu for at sikre, at du modtager din personlige invitation.
Hvad er CropConnect?
CropConnect bliver vores nye system til alle former for kommunikation med dyrkere.
Som et første skridt vil det erstatte afsnittet "Mine sider" på sukkerroer.nu.
Til sæsonen 2025 planlægger vi at introducere funktioner som et nyt markregistreringsværktøj, en eShop og moderniserede rapporter, alt sammen i CropConnect.
Indtil 1. april 2025 kan du fortsætte med at bruge ”Mine sider” på sukkerroer.nu. Derefter vil denne del så blive helt erstattet af CropConnect.
Med tiden vil vi også udskifte de resterende dele af sukkerroer.nu, herunder vores mobilapp. Vi vil løbende holde dig informeret herom.
Hvordan får jeg adgang til CropConnect?
Du vil modtage en e-mail med en invitation til CropConnect, som indeholder et aktiveringslink.
Klik på linket, følg instruktionerne, og du vil blive CropConnect-bruger med få klik.
Invitationen vil blive sendt til alle e-mailadresser, som du har registreret på sukkerroer.nu.
Det er derfor en god idé at dobbelttjekke, at dine registrerede e-mailadresser er gyldige og opdaterede.
Kan du ikke finde invitationsmailen? Intet problem! Bare gå til www.cropconnect.farm/login og brug funktionen "Glemt adgangskode", så bliver du guidet ind i systemet.
Hvad er anderledes ved CropConnect i forhold til det, vi har i dag?
Den mest bemærkelsesværdige ændring er det moderne design. Vores mål er at give en ren, intuitiv og brugervenlig grænseflade. Men der er mere:
• Du behøver ikke længere at logge ind og ud, hvis du administrerer flere dyrkernumre. Alle dyrkernumre vil automatisk blive knyttet til din e-mailadresse.
• Der bliver tilføjet en ny statistik-oversigt over dine marker og udbytter. Du vil også være i stand til at sammenligne dit udbytte og roekvalitet med marker, der bruger samme sort, region eller leveringsmåned.
Din e-mail = din fremtidige nøgle til CropConnect
Den eller de e-mailadresser, du har registreret, vil fungere som din nøgle til CropConnect.
Første gang du logger ind, skal du vælge en ny adgangskode - det kan være en helt ny adgangskode eller den samme, som du bruger i dag.
Bemærk venligst: For at komme ind på sukkeroer.nu og mobilapp skal du stadig logge ind med dit dyrkernummer og din nuværende adgangskode.